Velkommen

Rigtig hjertelig velkommen til Frederiks Have!

Her på siden kan du læse lidt om den aktuelle menu til både frokost og aften.

Vi har åbent 6 dage i ugen til frokost og aften. Søndag er kun åben efter aftale.

Til frokost serverer vi en 3-retters menu, du kan også prøve lidt “smørrebrød” enten serveret ad 2 omgange, hvor vi kalder anretningen “Lidt af Hvert”, eller du kan vælge et par stykker fra vores simple kort. Vi serverer hjemmebagt rugbrød og hvidt brød ved siden af.

Til mindre eller større selskaber anbefaler vi, at du enten vælger vores 3-retters menu, hvis det er en helt særlig dag, hvorimod vi til mere afslappede sammenkomster oftest serverer “Lidt af Hvert”.
Begge dele kan i mange tilfælde forudbestilles med mindre rettelser, hvis I har særlige ønsker.

Vi tager os god tid til vores gæster. Derfor er der ingen tidsbegrænsninger på vores borde; hverken til frokost eller aften. Hvis I skal nå noget, må I meget gerne sige det på forhånd, eller vælge “Den hurtige middag”, når I bestiller bord. Vi kan arbejde lige så hurtigt som alle andre restauranter i byen, men vi kan bedst lide at have tid til at forkæle jer en hel aften.
I kan bestille bord i “Pejsestuen” allerbagerst i restauranten. Pejsen er væk for mange år siden, men navnet har holdt ved. Pejsestuen anvender vi tit eksklusivt til selskaber på 22 personer eller derover. Ellers sætter vi jer ved et langbord langs væggen hernede med et par småborde i den anden side.

I Hovedstuen er der mere aktivitet med barområde, åbent køkken og om sommeren med dørene åbent ud til den hyggelige terrasse.
Terrassen kan overdækkes med markise. Vi har infrarøde varmelamper samt uldplaider, til når duggen falder, eller hvis det bliver for køligt om benene.
Vi rykker ikke borde, der er booket indendørs ud, medmindre du ringer og beder om det, og ligeledes rykker vi heller ikke udendørs borde ind, medmindre du ringer på forhånd og beder om det. Vær opmærksom på, hvor du har bestilt dit bord. Det står i bekræftelsesmailen, som du modtager, når du har reserveret.
Vi kan finde på at rykke rundt på bordene indendørs for at få plads til selskaber. Hvis du ikke ønsker at blive flyttet, skal du notere det ved reservation.

Vores kokke har været her i mange år, og selvom vi skifter retter efter sæsonen, er køkkenets stil let genkendeligt for jer, der kommer her ofte. Vi anvender mange danske råvarer; tilberedningsmetoderne er klassiske og ofte franske, men der er ingen dogmer, og vi kan sagtens finde inspiration i Italien, Japan, Argentina eller andre spændende udenlandske regioner.
Vi modtager gerne gæster med særlige spisevaner eller almene allergier. Det skal du notere ved reservation.

Hvis du vil byde dine gæster på en ekstra særlig oplevelse, anbefaler vi, at I vælger “En Aften på Haven”. Her serverer vi Champagne og snacks, derefter 5 retter med tilhørende vinmenu og afsluttende kaffe med lidt petit four.
Der ligger opdateret vinkort her på hjemmesiden, og som connaisseuren måske har opdaget er vores stil klassisk; Sancerre, Chablis, Bourgogne Rouge og Piemonte er betegnelser, der tit bliver kigget efter, når vores gæster kigger efter vine. Men kortet indeholder også mange andre spændende vine, som vi har nøje udvalgt.

Vi glæder os meget til at byde jer velkommen her på Restaurant Frederiks Have!

Køb Gavekort